Tyngdedyner har tiltagende popularitet, og det er der en masse gode grunde til. En tyngdedyne - også kaldet en kugledyne - kan nemlig både minimere stress, angst og søvnbesvær. Det har længe været almindelig praksis at bruge tyngdedyner som et hjælpemiddel til både voksne og børn med f. eks angstproblemer, ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og andre psykiske udfordringer.
Alle kan dog have glæde af en tyngdedyne, da den tunge dyne er istand til at forbedre søvnkvaliteten for enhver. I dag forbinder mange tyngdedyner med wellness, og du kan finde tyngdedyner hos de fleste almindelige dyneforhandlere.
Hvad er en tyngdedyne?
En tyngdedyne er - ligesom navnet antyder - en særligt tung dyne, som forbedrer din nattesøvn. Dynen laver et fast, men også blødt tryk på hele kroppen, som giver en positiv stimulans. Man kalder dette for "Deep Pressure Touch Stimulation".
Effekten er ofte forkortet som DPTS. Forskningsresultater viser, at DPTS giver en forøget produktion af hormoner, som skaber velvære og en rar følelse i kroppen. Samtidig falder dit niveau af stresshormoner, og derfor har tyngdedyner en særlig afslappende effekt på både krop og sind.
Indholdet af en tyngdedyne består ikke af dun eller fjer, men derimod af små lommer fyldt med perler lavet i glas eller plastik. Perlernes vægt tynger sig mod kroppen, og skaber den helt særlige fornemmelse, som er kendetegnende for tyngdedyner. Samtidig skaber dynens specielle udformning sørger for, at du får et jævnt tryk på hele din krop.
Perlerne er lydsvage, og du skal ikke frygte, at kuglen "larmer", hvis du vender og drejer dig i søvne. Dynerne kommer i forskelligt vægtklasser. Det anbefales, at man får en kugledyne, som vejer ca. 10-15% af ens kropsvægt.
Nogle kugledyner er har også varmende fyld, så du kan bruge dem i de kølige vintermåneder.
God søvn er vigtigt for helbredet
Mange danskere døjer med dårlig nattesøvn. Det er problem, da god nattesøvn kan være altafgørende for både vores fysiske og mentale helbred. Hvis du sover dårligt i en længere periode, kan det have konsekvenser for dit helbred og din hverdag. Du vil f. eks opleve koncentrationsbesvær og forringet indlæringsevne.
Mange med søvnproblemer føler, at de præsterer dårligere på arbejde eller studie. Der er også sammenhæng mellem stress, angst og søvnproblemer. Hvis du først lider af én af tingene, kan du hurtigt opleve en spiral, hvor alle tingene påvirker hinanden gensidigt.
Når vi sover, så giver vi kroppen en naturlig pause. Hvis vi ikke får tilpas restitution, kan det resultere i et svækket immunforsvar. Med et dårligt eller svækket immunforsvar, er man i højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, demens og andre svære sygdomme.
Søvn er selvfølgelig individuelt, og alle mennesker har forskellige behov. Nogle kan klare sig med færre timer end andre. Hvis du har problemer med dårlig søvn, kan du også overveje at se på forholdene i dit soveværelse - fx. din sengs komfort eller værelsets temperatur.
Det er også vigtigt at minimere ens skærmtid inden sengetid. Det hvide lys fra skærmen kan nemlig have en negativ indvirkning på søvnen, og gøre det sværere for os at falde til ro.
Få søvn i den bedste kvalitet
Du vil sikkert opleve en betydelig forbedring i din søvns kvalitet første gang, hvis du skifter til en tyngdedyne. På grund af dens tunge vægt, giver dig en rolig fornemmelse i kroppen, og den kan hjælpe dig med at falde til ro, hvis du har problemer med indsovningen. Samtidig hjælper dynen dig også med at forblive sovende hele natten.
Hvis du lider under hyppige opvågninger, så kan en tyngdedyne også være noget for dig. Det er ikke kun din følesans, som bliver positivt stimuleret, når du sover med tyngdedyne. Det er også godt for din bevægelsessans. Du får ro i muskler og led, og dermed også i nervesystemet, lidt som at bruge en foam roller.
Denne stimuli minder om den følelse, som vi oplever, når vi f. eks klemmer en stressbold, når vi er nervøse. Det har en afstressende effekt på kroppen, og den ydre stimuli giver os en fornemmelse af indre ro.
På et videnskabeligt plan er det stadig omstridt hvor vidt, at tyngdedyner har en effekt. Der er dog en gruppe af danske forskere, som har undersøgt tyngdedyners effekt på børn med ADHD. I deres undersøgelser fandt forskerne frem til, at tyngdedynerne reducerede børnenes indsovningstid med 40%.
De klassiske symptomer på ADHD, såsom ureguleret koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet, var også minimerede med 10% i børnenes vågne timer. Derudover der mange statistikker, som påviser, at dynerne har en god effekt på nattesøvnen for både børn og voksne.
Det skal du være opmærksom på, når du køber tyngdedyne
Tyngdedyner er jo ikke ligesom almindelige, lette dyner. Det kan man også mærke på deres pris, og de koster ofte en del mere end de almindelige dyner. Du kan sagtens komme til at betale flere tusinde kroner for en tyngdedyne.
Hvis du beslutter dig for at bruge pengene, så er det en god idé at overveje nogle forskellige faktorer. Hvis du f. eks har sart eller sensitiv hud, så bør du finde en dyne i et materiale, som din hud kan tåle. Du kan få dynerne i både flannel, bomuld, polyester og andre tekstiler. Du kan også få antibakterielle kugledyner, som er det oplagte valg til allergikeren.
Derudover kan du får dynerne i forskellige mønstre og farver, og det er selvfølgelig altid en god idé at vælge en dyne, som falder i din personlige smag. Det er også smart at købe en dyne, som kan tåle maskinvask.
Det er meget nemmere, da den tunge dyne kan være svær at vaske i hånden. Hvis du rejser meget, bør du overveje en form for taske, som du kan transportere dynen i.
De første par nætter, hvor du sover med en tyngdedyne, skal du være beredt på, at det kan føles mærkeligt og anderledes. Mange oplever først den positive effekt, når de er blevet vant til den specielle fornemmelse fra dynens vægt på kroppen.
Personer med psykiatriske diagnoser, som f. eks ADHD eller autisme spektrum forstyrrelse, kan ofte enten få eller låne tyngdedyner fra kommunen via. en form for recept.
Det er værd at tage en snak med ens læge eller psykiater om muligheden, hvis du lider af søvnbesvær på grund af en klinisk diagnose.